Mediacentre trækker væksten hos Amitech
ERHVERVSBLADET.DK: Opsving. Optimismen er stor hos danske Amitech, der producerer computere og fladskærme. Virksomheden vil nu for alvor erobre stuen med ved hjælp af mediacentre, fladskærme og dansk design.
Sammen med giganter som Acer, HP og Fujitsu-Siemens, der alle forsøger at vinde indpas i danske stuer med deres media centre, finder vi også danske Amitech med hovedsæde i Lystrup ved Århus. Og selv om kampen nemt kan ses som en David mod Goliat, så er det netop danskheden, der skal sikre Amitech et godt resultat.
- Det bliver et godt år for os. Vi har en lang række nye produkter på bedding inden for underholdning til stuen, og vi forventer, at det bliver vores kerneområde fremover. Vi har stadig et fokus på almindelige pc''er, men det bliver ikke på det område, at vi får den store volumen, men mere de specialiserede maskiner til spil og underholdning, siger Jan Bandsberg, salgs - og marketingdirektør hos Amitech.
Virksomheden regner med en vækst tæt på det to-cifrede målt i pct. og forventer, at det især vil være mediacentre og fladskærme, der skal være lokomotiver for den udvikling. En udvikling som især vil komme i kraft af danskernes hang til nyt teknologisk isenkram og en generel velvilje til at kaste sig over nye former for underholdning.
- Efterspørgslen på markedet for underholdning til stuen er større i Danmark. Nogle af de store producenter som eksempelvis Intel er forbløffede over det, vi ønsker herhjemme, og de har ganske enkelt svært ved at forstå, at danskerne er så vilde med underholdning i stuen i forhold til i udlandet, lyder det fra Jan Bandsberg.
Dansk design
For at styrke sin position i danskernes bevidsthed vil virksomheden derfor gå i fodsporet på en anden dansk virksomhed og fokusere mere på design af produkterne. Men selv om Amitech kigger lidt på B&O er der dog ingen planer om at tage konkurrencen op med det hæderkronede mærke.
- Man kan sige, at vi går i B&O''s fodspor, men bare i et andet segment. Vores produkter vil stadig være målrettet til den almindelige familie, men hvor vi tidligere har brugt standarddesigns vil vi nu i højere grad eksperimentere med industridesignere. Vores produkter skal være samlet og designet i Danmark, så vi kan markedsføre os yderligere på kvalitet, siger Jan Bandsberg, der understreger, at der ikke vil blive tale om dyrere produkter.
Banebrydende
For Amitech handler det ikke længere om markedsandele, men derimod om konstant at være med, når danskerne leder efter noget nyt og banebrydende til stuen. Den strategi praktiserede virksomheden også sidste år, hvor man lancerede et media center længe før, Microsoft slap den danske version af systemet løs. For at være på forkant med udviklingen brugte man derfor den engelske udgave, og det tidlige indtog på markedet har givet bonus.
- Vi har haft udsolgt af vores Home Living Centre. Det overraskede os noget, at det blev en volumenvare, men det er en kombination af, at vi har bearbejdet markedet i flere år, og at Microsoft nu kom på banen med en god dansk løsning, fortæller Jan Bandsberg.
Hvis 2006 går som forventet, regner virksomheden med at skulle finde en række nye medarbejdere, men hvor mange vil virksomheden endnu ikke oplyse.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home