Det digitale hjem er næste guldkalv
Danskerne er vilde med hjemmenetværk, fladskærme og alt det isenkram, der kan brokkes ind i det digitale hjem. Og it-leverandørerne lugter lukrative markeder.
Fredag før pinse åbnede computerbladet Alt om Data et velspækket computerhus i en byggetravl udstykning i Taastrup ved Roskilde. Det er det seneste i en lang række af forsøg på at kombinere elektronik og familieliv.
I årevis er der bygget massevis af den type koncepthuse, der skal demonstrere, hvordan fremtidens familie er fuldt digital og bruger computere som hjælpemiddel til alverdens daglige gøremål, kommunikation, underholdning, overvågning, regulering af klimaet og hvad sindrige og fantasifulde hjerner kan finde på.
Men huset i Taastrup er anderledes, fordi det ikke er fyldt med urealistisk fremtidsmusik, men i stedet bestykket med elektroniske hyldevarer, som enhver kan hente i Fona, El-Giganten eller finde som ugens slagtilbud i Aldi.
»Det er ikke et fremtidshus, men et nutidshus. Selv om det virker overdimensioneret med alle mulighederne samlet på et sted, så er det meningen, at man skal lade sig inspirere af delelementerne og tage dele af det med sig som ideer,« forklarer direktør Klaus Wiedemann fra Audio Media, der udgiver Alt om Data.
Branchen er ivrig
Og interessen er voldsom - ikke bare denne solskinsdag i Taastrup, hvor pressen stimler rundt i store grupper i det tekniske parcelhus - men både forbrugere og leverandører af alle slags står på spring.
»For et år siden etablerede vi et udvalg, der hed det digitale hjem, og nu er det IT-branchens største udvalg. Det har slået alle rekorder. Jeg har aldrig set noget, der har vakt så stor interesse,« siger direktør for IT-branchen Jakob Lyngsø og peger på, at serviceleverandører, indholdsleverandører og byggefirmaer er strømmet til IT-branchens nye udvalg.
»Det er absolut et marked, der vokser kraftigt. For eksempel har mange jo masser af musik på pc'en og vil gerne have det til at spille inde i stuen. Først så vi early adaptors, men nu er der forbrugervenlige løsninger på vej,« siger analysechef Anders Elbak fra analysebureauet IDC.
For en branche som it-branchen er det en voldsom omvæltning at gå fra at være en forening af business-to-business leverandører af hardware og software til produktion, administration og kommunikation over til at blive formidler af underholdningsteknologi, men mere end halvdelen af de danske husstande har i forvejen en adsl-forbindelse, og salget af fladskærme til både tv og pc boomer. Danskerne er tændte på det digitale.
Nye markeder
»Vi har jo talt om dette hus i 15 år, men nu er der afgørende indikationer på, at det er ved at blive virkelighed. Alle de store it-virksomheder går seriøst ind i det,« fortæller Jakob Lyngsø.
Inde i selve huset stimler el-installatører, vagtselskaber også sammen med bredbåndsselskaber og computerleverandører. I stuen demonstrerer Dansikring et lille trådløst overvågningskamera med berøringsføler, der ved indbrud sender billeder eller videosekvenser af tyvene over mobilnettet direkte til alarmcentralen i sekunderne, inden rummet fyldes med en uigennemtrængelig tåge, så det bliver nærmest umuligt at finde den enorme fladskærm og flå den ned af væggen.
»Vi har allerede haft de første indbrud, og de fik ikke noget som helst med sig,« fortæller salgschef Carsten Schneider fra Dansikring.
Han vurderer, at potentialet for salg af digitale alarmer i Danmark er enormt og peger på, at kun 7 pct. af de danske privathjem har alarm i dag.
»I Sverige er det 70 pct. af boligerne, der har alarm. Vi skal lære danskerne at forebygge i stedet for at helbrede,« siger Carsten Schneider.
Danskerne er parate
Det digitale hjem har en monster-internetforbindelse på en gigabit i sekundet. Med den kan man hente en videofilm hjem i en god kvalitet på under et minut. Og danskerne elsker det - hvis man ellers skal tro teknisk direktør i Dansk Bredbånd, der har leveret forbindelsen.
»Når vi går ind i jomfruelige områder i landdistrikterne, så er penetrationen 95 pct. Danskerne er meget it-parate,« siger Birger Hauge og henviser til, at de fleste vil have den samme kapacitet på internetforbindelsen derhjemme, som de kender fra arbejdspladsen.
»Den butik bliver stor med tiden. De store filmselskaber tøver stadig med at sende premierefilm på nettet, som vi så det i sin tid med videoerne. Men de er på vej, "Brokeback Mountain" var den første, der kom samtidig i biografen og på nettet. Spiralen er i gang - den gode spiral,« vurderer han.
Ude i bryggerset står et par ingeniører og demonstrerer den intelligente styring af adgang, varme og lys i Det digitale Hjem, og de avancerede systemer er raslet ned i pris.
»For 20.000-25.000 kroner ekstra kan man få sådan et system, hvor man kan overvåge og styre huset centralt eller via nettet, og for cirka det samme beløb kan man få kabler overalt - til internet, tv, el og styring. Sådan en pris kan man ikke mærke, når man bygget er nyt hus. Hvorfor ikke tænke det som noget af det første, når man bygger,« siger Steen Ulrich Rasmussen fra Balslev rådgivende ingeniører.

„ For et år siden etablerede vi et udvalg, der hed det digitale hjem, og nu er det IT-branchens største udvalg. Det har slået alle rekorder. Jeg har aldrig set noget, der har vakt så stor interesse. ”
Jakob Lyngsø, direktør for IT-branchen